30/12/2009

- Skøn skøn sang

dilemma dilemma.

30/12/2009

Jeg har så svært ved at finde ud af, hvad der er vigtigt for mig.
Især i forhold til gymnasiet. Man hører så meget om “åh, det bliver de bedste 3 år af dit liv” osv, hvor jeg selv tvivler på det. Hvad hvis nu det ikke gør det? Hvad hvis de her år ikke bare bliver super nice?

Især på mit gymnasium synes jeg det er så opkørt, alt sammen. Man skal gå så meget i byen, man skal kende alle de rigtige, man skal have 10.000 venner .. og det har jeg bare ikke. synes det er så svært, ikke at høre på hvad alle andre siger. Hvad alle andre mener, er det vigtigste at lægge vægt på.
Især har jeg svært ved ikke at sammenligne med andre.

Det er ikke helt let.

Denne blog ender nok med nærmest at blive en dagbog, men det synes jeg heller ikke der er så meget af ellers. Jeg tror det bare er en indsigt i en hel normal teenage-danskers tanker. Håber at det kan interessere nogle, så det hele ikke bare er spild af tid.

29/12/2009

puha, en lang men dejlig dag (:

Mig og Mo besluttede at vi ville se Avatar istedet igår, da vi mente at det var vigtigt at se den på storskærm, hvor imod “The Imaginarium of dr. Panassus” godt kunne ses i hjemmebiografen.
Avatar viste sig at være helt fantastisk, og det var som om at man selv blev en del af det nyopfundne univers. Synes det var en film med lidt af det hele, og jeg sad tryllebundet i 3 timer uden at det blev kedeligt på et eneste tidspunkt. Det er nu en bedrift i sig selv!

Nå, men idag tog jeg på strøget med VJ og Lula. Der var “udsalg”- skilte over det hele, og som den teenagepige jeg nu engang er kløede det i fingrerne for at bruge masser af penge ..
Men i mange af butikkerne var tøjet udsolgt i min størrelse, så fik “kun” købt:

1 Stram sort kjole, med sygninger – 80 kr (!!!!) i monki
1 par stramme cowboy bukser, lyse – 80 kr (!!!!) i monki

VIRKELIG gode tilbud, så nu har jeg også fundet min nytårskjole!
Efter shopping – røvkedeligt arbejde, som jeg ikke engang vil brug tid på at fortælle om!
Nu sidder jeg med en hjemmelavet cappocino og nyder livet (:

Den her sang kan jeg høre om og om igen.
– Også er Prince jo bare mega fascinerende !

Camino

28/12/2009

Jeg har lige set denne fantastiske film, og den berørte mig meget!
Jeg er en typisk “tuder” når jeg går i biffen, men denne her gang var ekstra slem.
Det er en spansk film, så der var ingen trailer på engelsk.

Men alt i alt handler den om en pige (Camino), der vokser op med en stærkt religiøs mor, der er aktiv i en ekstrem kristen sekt. Pigen bliver holdt ude for alle 12-åriges normale aktiviteter, men forelsker sig alligevel i en dreng der hedder Jesus. Da Camino bliver alvorligt kræftsyg, drømmer hun om Jesus, og moderen tolker hendes ord som om hun nu også selv har overgivet sig til kristendommen. Caminos far tvivler på moderens håndtering af datterens sygdom, og Camino knytter sig stærkere til sin far.
Det er selvfølgelig kun et overordnet resumé af filmen, men den kan helt klart anbefales!

I aften skal jeg se “The imaginarium of dr. Panassus” med Mo, og det glæder jeg mig også meget til (:

- Mira Mae

Nyt.

27/12/2009

Hey alle ude i cyberspace!
Så har jeg fået en blog – wow!
Jeg har længe haft lyst til at oprette en profil, men ser er sket rigtig meget i mit liv den seneste tid, så jeg har ikke kunnet overskue der før nu. Men jeg glæder mig. Meget!
Det er virkelig nyt for mig, så nu prøver jeg mig frem.

Jeg har besluttet mig for at kalde mig Mira Mae. Det er mir alterego, mit andet jeg. Jeg ser denne blog, som et spejl:
det er en perfekt kopi af det ægte billede, men alligevel eksistere personen bag glasset ikke.
Altså – Mira Mae er mit spejlbillede. Alle de ting jeg skriver kommet direkte fra mig selv, men for at det ikke skal blice for personligt, har jeg valgt at gemme mit rigtige jeg bag computerskærmen.
Samtidig har jeg valgt, at alle de personer jeg nævner og har nye navne, så jeg kan skrive frit om dem også!

Men jeg vil starte med at fortælle lidt om mig selv:
Jeg er født i 1993 på Vesterbro. Hele København er en meget stor del af mig, og jeg ville aldrig have udviklet mig som jeg har gjort, hvis det ikke var her jeg var vokset op. Mine forældre er skilt, og jeg bor derfor 2 forskellige steder. Jeg har en lillesøster, som jeg vil kalde Lily.
Jeg er netop startet i 1.g, og det har været en tid med mange forandringer og udfordringer.
Mine venner er en så stor del af mit liv, at de nærmest også er en del af mig selv. Jeg ville ikke være helt mig, hvis de ikke havde været der for mig.

Jeg vil skrive meget mere fremover, og håber at denne blog vil blive læst, og at i kan få indsigt i mit liv.

- Mira Mae

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.